For godt 130 år siden blev der opført en fattiggård i Søften. Her bor Kristiane Juul Makris i dag med sin familie. Hun henvendte sig til os for at høre historien bag den tidligere fattiggård 

Af Nicolai Jørgen Jørgensen og Emil Mortensen

Kristiane Juul Makris flyttede for et par år siden, sammen med sin familie ind i et hus midt i den østjyske by Søften, som hun er blevet fortalt, er en tidligere fattiggård. Hun henvendte sig til redaktionen på facebookgruppen “Du ved du er fra Søften”, nysgerrig på historien om fattiggården, og hvilken betydning, den har haft for byen. 

Opgav deres frihed for kost og logi 

Godt 100 år inden Kristiane Juul Makris flyttede ind på den nu nyrenoverede fattiggård i Søften, var livet på gården langt væk fra designerlamper og polerede trægulve. 

Fattiggården i Søften blev bygget i 1877 og husede lokalsamfundets svageste, som havde opgivet deres borgerlige rettigheder på bekostning af at få et dagligt måltid mad og et sted at sove. 

Deres daglige gøremål kunne bestå af alt fra arbejde på kornmarken til rengøring og madlavning i huset. Ud over det hårde daglige arbejde på gården, havde fattiglemmerne, som sagt, opgivet deres egen frihed. Det kommer til udtryk af erindringer fra husets protokol, som vi har fået udleveret af Hinnerup Egnsarkiv. I protokollen skriver den daværende forpagter i årene omkring 1877 følgende om en episode, der er opstået med en beboer på gården:

“Svensk Anders fik tilladelse til at gå til Grundlovsfesten og tog sig den frihed, at udeblive til den 6. Ved hans ankomst viste han sig uhøflig og nægtede at arbejde, for hvilket jeg indespærrede ham i 14 timer.”

Som fattiglem på gården skulle man indordne sig under de reglementer, forpagteren af gården havde. Gjorde man ikke dette, vankede der straf for sin ulydighed. Men noget tyder også på, at fattiglemmerne ikke altid var lige nemme at have kontrol over. I flere af beretningerne fra protokollen skriver forpagteren, at arbejderne ofte ikke kom tilbage til gården til aftalt tid, og at de tit var berusede, når de igen vendte tilbage. 

Brosten under gulvbrædderne 

Kristiane Juul Makris og hendes mand faldt for huset med de gamle bjælker og gesimsen udenfor, der skilte sig ud i forhold til mange 70’er villaer rundt om. 

Parret har foretaget en omfattende renovering af huset, hvor kun de gamle bjælker og ydermure står tilbage. I arbejdet med renoveringen viste der sig tydelige tegn på, at huset var af ældre dato.

“Vi har gravet gulve op, så man kunne se at der er brolagt underneden. Der er også brosten i hele vores indkørsel, ligesom i Aarhus gågade, “ siger Kristiane Juul Makris.

Ifølge Kristiane Juul Makris er hun ikke stødt på nogle tegn, der indikerede husets specifikke fortid som fattiggård. 

Fattiggårdene i Danmark

Den første fattiggård i Danmark blev bygget i det nordlige Slesvig i 1815, og den sidste fattiggård i Svendborg blev først taget ud af drift i 1974. I perioden på de godt 150 år, fungerede fattiggårdene som en arbejdsanstalt for dem, som ikke kunne forsørge sig selv. Ideen bag det var at rykke det stigende antal tiggere og fattige fra gaden og ud i arbejde. 

På fattiggården mistede man sine borgerlige rettigheder, såsom ejendomsret, stemmeret, værgeretten over ens børn, og retten til at gifte sig. Det var også meget normalt, at kvinder og mænd blev opdelt, så der ikke kom for mange personer på gårdene. Som betaling fik arbejderne på fattiggårdene i stedet mad hver dag, et sted at sove og tøj at gå i.

Flere af de samme love og regler gjaldt også på fattiggården i Søften. I 1871 flyttede svenske Johannes Johansson og Helena Magnusdotter ind på gården med deres to sønner. Den lille familie blev indsiddere, det vil sige, at de boede til leje i et værelse på gården. 

Ved ankomsten blev familiens sparsomme ejendele registeret i husets protokol: En gryde uden værdi, et stueur, en balje, et bord, en standkiste, 1 skab, 2 senge, 4 puder, 2 dyner, 2 dårlige frakker, 2 skjorter, 2 par benklæder, 2 par ubrugelige strømper, 2 undertrøjer, 1 halstørklæde og 2 hatte. Som 68-årig døde Johannes, slidt op af det hårde arbejde på gården.

Har du yderligere informationer om den tidligere fattiggård på Jupitervej 12, så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen på mailen emmor@dmjx.dk.