Eriksminde i Hammel har i mange år lagt lokaler til en række af kommunens sociale indsatser. Men hvad bruges stedet egentlig til i disse år?
Af Anna Rothe Kristiansen og Tobias Møller
Selvom man har levet det meste af sit liv i den samme by og kender dens genveje og genkender dens ansigter, så vil der altid være steder, der undslår sig ens lokalkendskab. For 37-årige June Skjødt Jakobsen, der bor i Hammel, er Eriksminde i udkanten af byen sådan et sted.
Hun er gået forbi husene med de røde mursten og hvide træplanker, siden hun var barn, og på afstand fulgt med i, hvordan stedet har skiftet funktion og beboere gennem årene. Da hun var barn husede Eriksminde voksne med forskellige handikap.
”Det er forkert at kalde dem udviklingshæmmede,” siger hun eftertænksomt, ”for der er jo stadig nogle, der har mulighed for at udvikle sig.”
Efter de handikappede beboere blev flyttet til Hadsten, blev husene en overgang brugt som boliger til indvandrere, og siden har der også boet unge mennesker, ifølge June Skjødt Jakobsen.
Men hun har undret sig over, hvad Eriksminde bliver brugt til i dag. Det spørgsmål ville vi gerne finde svar på. Vi ringede derfor til Henriette Nielsen, der er en af to pædagoger, der arbejder på stedet. Her har hun arbejdet de sidste tre år.
Den lille klynge af bygninger gør måske ikke meget væsen af sig, men den har i alle årene været en vigtig brik i Favrskov Kommunens sociale indsats. Det gælder også i dag, hvor Værestedet Eriksminde har hjemme på adressen.
Sårbare i alle aldre
Eriksminde er et af i alt tre væresteder i kommunen (de to andre ligger i Hinnerup og Ulstrup), hvor mennesker med psykisk sårbarhed tre dage om ugen kan mødes.
Tilbuddet har egentlig eksisteret længe. Faktisk lige siden 1994, ifølge Henriette Nielsen. Men det er først for relativt nyligt at det rykkede ind på den nuværende adresse. Indtil da havde værestedet hjemme i en villa nede i byen.
Det er et værested for psykisk sårbare mennesker, der kan komme og være sammen med andre, der har lignende udfordringer. Det kræver ingen visitation at være en del af værestedet. Man kan altså bare møde op uden forudgående aftale, fortæller Henriette Nielsen. Hun peger på, at det især er det sociale, der er i fokus.
”Stedet er bygget på idéen om at værne om det sociale og relationelle mellem mennesker. Vi er ikke som sådan et aktivitetscenter, der kan tilbyde masser af aktiviteter og beskæftigelse. Det handler meget om det at være sammen og samtale,” siger hun.
Ved at møde andre i samme situation er det håbet, at borgerne, der kommer på værestedet, kan hjælpe hinanden med livets udfordringer.
”Måske taler man om, hvad der rører en. Det kan være i forhold til det at være sårbar. Det er meningen, at man kan sidde og dele erfaringer og give hinanden gode råd. Det betyder meget at tale med nogen, der har prøvet det samme som en selv,” siger Henriette Nielsen.
Selvom værestedet er åbent for alle, er det ofte de samme borgere, der kommer der fast. Det er forskellige mennesker, der benytter tilbuddet, men mange er på førtidspension eller er blevet sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Aldersmæssigt spænder det bredt. Der er folk fra 20-års-alderen og op til 73 år.
Peers og samtalesaloner
Et af de nyeste tiltag på Værestedet Eriksminde er de såkaldte peers. Det er medarbejdere, der selv har haft en psykisk sårbarhed og derfor kan hjælpe borgerne på en anden måde, end det uddannede personale.
”De matcher borgerne med deres levede erfaringer. Jeg matcher dem med min faglighed. De kommer 1. april, hvor de får torsdag formiddag. Her vil der være nogle samtalesaloner, som borgeren kan deltage i, hvis han eller hun har lyst,” siger Henriette Nielsen.
Det nye tiltag kommer også til at gælde de to andre væresteder i Hinnerup og Ulstrup.
En hjælp mod ensomhed
Henriette Nielsen fortæller, at de prøver at nå ud til borgerne via flyers og sociale indsatser.
”Vi har også noget, der hedder social indsats i Hammel. De sender jo også borgere videre. Det er socialrådgivere, der sidder dernede. Så siger de måske, at der er mulighed for, at du kan komme i værestedet. Hvis der er nogle, der er ensomme og trænger til at møde nogle mennesker. Så bliver de sendt herop,” siger hun.
Henriette Nielsen mener, at væresteder kan være en vigtig hjælp, når det kommer til at hjælpe folk ud af ensomhed.
”Det kan jo bryde et menneskes ensomhed. Det kan hjælpe et menneske til at begå sig blandt andre. Ved at øve sig i at gøre det. Det kan også give et menneske noget hjælp, når du kan sparre med andre og spejle dig i andre, ” siger Henriette Nielsen.