Velkommen til Favrskov for Hinanden!
Her får du lov til at møde Favrskovs mennesker gennem små anekdoter og citater. I portrætserien ønsker vi at fremhæve alt det, vi deler på tværs af de gamle kommunegrænser.
Det gør vi ved at bringe borgere frem i lyset, som bidrager og gør en forskel. Vi har mødt flere af vores medvirkende gennem jer, vores læsere, fordi I synes, de har fortjent noget ekstra opmærksomhed.
Hvem bør vi aflægge en visit?
Kender du en eller flere, som gør noget særligt i eller for Favrskov, så skriv endelig til os på Facebook eller Instagram under navnet @lyttilfavrskov
Amalie, Rebecca og Rikke
Hanne Kragelund Hjort, 54 år, gymnasielærer i musik og historie og pædagogisk leder på Favrskov Gymnasium
På redaktionen efterspurgte vi i sidste uge Favrskovs bedste lærer. Her blev Hanne Kragelund Hjort fra Favrskov Gymnasium nævnt af sin 3.g-elev, Alberte Mærsk Vestergaard. Nedenunder kan du læse, hvorfor Alberte synes, at Hanne fortjener at blive fremhævet.
“En god lærer har passion for faget, sine elever og deres holdninger. Alt det har Hanne. Hun sætter et stort fodspor på Favrskov Gymnasium. Som musiklærer er hun engageret i flere musikklasser og skolens musical. Samtidigt hjælper hun, gennem sit arbejde på kontoret, med at skabe trivsel. Hanne vil altid hjælpe, lige meget om det handler om afholdelse af et event på skolen eller vigtige SRP-spørgsmål” – Alberte Mærsk Vestergaard, elev i 3.g
“Jeg havde en sjov time forleden med mine musikelever fra 1.g. Vi havde undervisning i fjerde blok, som er sidst på dagen. Da jeg fortæller dem, at vi er ved at være færdige, sidder de alle sammen og siger: “Whaaaat?!”. De glemte fuldstændig tiden, mens de arbejdede.
Dét synes jeg er en sand fornøjelse.”
“Jeg synes, at aldersgruppen på gymnasiet er skæg. De er lige ved at være på vej til at blive rigtigt voksne, og er så alligevel slet ikke voksne. Jeg kan godt lide den dobbelthed, der ligger i det. Derudover synes jeg, det er sjovt at give dem et indblik i en verden, som ikke handler om dem selv, men om alt det andet.”
“Jeg synes, det er synd, ungdommen har det hårdt. Når der ligger en sårbarhed hos mange unge, så må der være en mangel på nogen, der kan tage sig af det. Måske er det manglende evner til at få tingene sagt. Jeg insisterer på dialog med mine elever og bakker ikke ud, hvis der bliver sagt ‘nej tak’ første gang. Det gør jeg fordi, jeg tror på mennesket. Jeg tror simpelthen på, at alle kan. Jeg ved ikke, hvad alle kan – men alle kan noget.“
Heidi Hagen Siem, 51, formand i Natteravnene Hadsten-Hinnerup
Heidi Hagen Siem var med til at starte Natteravnene i Hadsten og Hinnerup for omtrent seks år siden. I dag er hun formand for lidt over 32 frivillige i den lokale afdeling, som alle har været til samtale og afleveret en fri børneattest. Natteravnene er en del af Fonden for Socialt Ansvar og har til formål at skabe tryghed for både unge og ældre. Heidi er med til at skabe tryghed gennem sin tavshedspligt, tillid og åbenhed.
“Jeg mødte engang en pige i kort nederdel, som sad udenfor i seks minusgrader. Hun reagerede slet ikke, da jeg forsøgte at komme i kontakt med hende. Jeg fik sendt hende hjem med en taxa. Næste dag ringede hendes mor til mig og sagde: ‘Hvor gør I et godt stykke arbejde, hvor er det dejligt, at I er der’.
Dét giver et eller andet, når vi har hjulpet et andet menneske. Det er guld værd for mig.”
“Hvis jeg ser nogle unge som står og gør et eller andet, forsøger jeg altid at møde dem med lidt humor. Det er en meget bedre måde. Man skal ikke snakke ned til de unge.
De er jo mennesker ligesom alle os andre, og de har også nogle værdier. I bund og grund skal man huske, at alle mennesker har noget godt i sig, og det er meget vigtigt at holde fast i.”
“I starten blev jeg kaldt for Natteravnsmor. Det kunne de unge godt finde på at sige, når vi kom forbi. Nogle gange holder jeg også foredrag for konfirmanderne her i byen, så hilser de på mig efterfølgende, og det kan jeg godt lide. Man bliver respekteret på en god måde.
På den måde lærer man om samfundet og den by, man bor i. Så ved man, at man er med til at gøre en forskel med sit frivillige arbejde. Vi skal huske at hjælpe hinanden her i Favrskov.”
Har du lyst til at blive Natteravn? Så vil Heidi meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte hende på hhs.natteravnene@hotmail.com eller 71284630.
Peter Dahlgaard, 49, praktiserende dyrlæge og formand i Thorsø Pavillon
Peter startede for snart 8 år siden i bestyrelsen Thorsø Pavillon. Hans mission var at forny forsamlingshuset fra 1930, så der kunne skabes et godt samlingspunkt for endnu mere aktivitet og liv. I maj sidste år begyndte nedrivningen og 2300 frivillige timer senere står i dag en splinterny Pavillon, der er bygget med lokale hænder.
“Jeg er da stolt af at have været med til det her, for jeg tror på, at det er vigtigt for sådan en by som vores, at de her sociale ting fungerer. Ellers vil folk jo hellere bo inde i Aarhus.”
”Jeg er ikke her fra byen, men har boet her i 20 år. Da vi kom, blev vi rigtig godt modtaget, og derfor ville jeg godt give noget igen ved at dække behovet for et sted som her. Det er et fællesskabsprojekt, så selvom vi har et par hundrede medlemmer, så gør vi ikke så meget ud af hvem, der er medlem, og hvem, der ikke er. Det her er byens – og det er sådan set det vigtigste.“
“I starten satte vi rigtig mange forskellige skibe i søen. Noget af det blev ikke til noget, men andre ting blev skidegodt. Vores største succes er nok vores herreaften med stegt flæsk – her bliver billeterne solgt på to timer. Det er fedt, fordi det er noget, folk taler om.“
“Det har helt sikkert bundet byen mere sammen, og det er klart også det sociale, der driver mig. Det er jo ikke sjovt at sidde derhjemme og planlægge en hel masse. Det gør man, fordi det skal gøres. Det sjove er, når man er sammen med andre og lærer nye at kende mens man lærer nye at kende mens man hygger sig.”
Shelteret ved Gudenåen, Ulstrup
Fra venstre: Kent ‘Basse’ Andersen (56), Olaf Jensen (94) og Henning Hansen (55)
I et shelter på Dannebrogpladsen i Ulstrup har Basse og Henning mødtes dagligt i mere end 25 år. Sidenhen har den noget ældre Olaf sluttet sig til dem, men aldersforskellen er ingen hindring og de tre herrer nyder hinandens selskab, hvor de vender stort som småt.
Kent ‘Basse’ Andersen, 56 år, førtidspensionist
”Man kan hurtigt blive set som udskud, fordi man sidder og får en øl. Her er vi bare stemplet, for der er jo ikke nogen, der kommer og spørger ind til os.
Vi holder lidt øje med området hernede. Vi er jo ikke politibetjente, men vi prøver på at få det til at fungere. Vi er lidt en slags opsynsmænd.”
Olaf Jensen, 94 år, pensionist
For syv år siden passerede Olaf dem på sin gåtur.
“Hvad er det for nogle rødder, der sidder der?” spurgte han. Siden da har de alle tre mødtes i shelteren.
“Det er en del af vores dagligdag,” siger Basse. “Ja, så holder jeg dem lidt i ørerne,” griner Olaf smørret.
“Det er da vist omvendt,” konkluderer Henning og giver Olaf en kammeratlig albue i siden.
Henning Hansen, 55 år, ansat ved Grundfoss
”Jeg flyttede hertil fra Amager, da jeg var ung. Her er mentaliteten bare en helt anden. Jeg plejer at forklare det med, at hvis bilen går i stå i et lyskryds på Amager, så får du bare en fuck-finger af de andre trafikanter. Her er der altid nogle, der står klar til at hjælpe.”
Røde Kors, Thorsø
På torvet i Thorsø ligger én af Danmarks omkring 240 Røde Kors-butikker. På formiddagsholdet om torsdagen passer Nancy, Inger og Else genbrugen.
”Vi har faktisk 30 års jubilæum i år, for butikken startede i ’91. Jeg har været med lige fra starten, og det er vi faktisk mange der har.”
Nancy Bertelsen, 76 år, butikkens leder siden 1998.
“Jeg ville nødigt have undværet at være her. Det er spændende at få det sociale til at fungere, så alle har det godt med hinanden. Jeg gør også meget ud af, at alle føler et ansvar hernede. Efter nedlukningen havde jeg 32 frivillige, som glædede sig meget til at komme igen. Det er virkelig glad for.”
Else Jensen, 78 år, frivillig.
“Man kan jo ikke bare side og glo ud i luften, når man bliver pensionist. Jeg går til gymnastik, og det har jeg gjort siden jeg var et lille barn. På den måde holder jeg min krop i gang, så jeg kan lege med mit oldebarn hver mandag.
Og så arbejder jeg jo også her i butikken. Der sker altid noget, men det skal der også.”
Inger Boye, 79, frivillig.
”Jeg sagde godt nok til at begynde med, at det ikke var noget for mig. Nu er jeg kommet her i 5 år. Det betyder meget for mig at komme her, det har jeg virkelig været glad for. Der er altid noget at lave – altid”
Søren Sloth, 46 år, frivillig crossfit-instruktør i HGF.
OCR står for obstacle course race. Banen ‘Bysporet – Husk at lege’ er en 3 km lang forhindringsbane inspireret af de professionelle løb som Nordic Race i Aarhus. I oktober 2018 var Søren som initiativtager med til at bygge de allerførste forhindringer.
“Andre mennesker giver mig energi. Jeg er et forholdsvist ekstrovert menneske. Her under lockdown har vi været en 3-4 stykker, som har løbet sammen, men det kan jo ikke det samme som at være sammen med 10-15 mennesker…”
”Dét at være instruktør og lære nogen noget eller at løbe med nogle andre, det giver mig helt vildt meget. Når jeg løber her på banen hjælper jeg ofte andre. Om det så er skolebørn eller håndboldholdet. Det jo bare fedt at kunne give det videre. Det har en kæmpe værdi for mig.”
“Jeg er ikke typen, der slider sofaen op. Hvis man aldrig skubber sig selv til kanten, flytter man sig heller ikke ret meget. Jeg skubber mig selv til kanten stort set hver gang, jeg løber her.
Når jeg laver forhindringerne, kan jeg ikke fjerne fokus et sekund. Ellers falder jeg ned.”
“Man skal huske at lege, selvom man bliver voksen. Det er noget, vi glemmer. Det er jo en legeplads det her. Det giver mig stolthed og optur over, at der er så mange der bruger det. Det værste, der kunne ske var, at man havde brugt tusindvis af timer på at lave det her, og så kom der ikke nogen.”