Lyt til Favrskov

”Temaet i år, kan man sige, var nedlukning. Det handlede om at fortælle en historie om, at vi stadigvæk er her,” sådan lyder det fra Flemming Skovgaard Agerkvist, der er musiklærer og projektleder på nytårscampen på Favrskov Musikskole.

Af: Anne Frøkjær Dreier

Nytårscampen er et årligt arrangement, som under normale omstændigheder samler omkring 50 elever, der spiller på forskellige instrumenter og synger. I løbet af en weekend forbereder de sig til en koncert, som afholdes om søndagen. Også i år skulle arrangementet være afholdt fysisk, men da corona var på sit højeste og restriktionerne tilsvarende mange på daværende tidspunkt, var det ikke muligt. Der blev i stedet tænkt i alternativer og besluttet, at arrangementet skulle ende ud i en video. I videoen skulle eleverne synge hittet Jeg’ i live af Sanne Salomonsen og Thomas Helmig, dog i musikskolens egen version VI’ I LIVE med budskabet om, at de stadig er i gang på trods af nedlukningen.

Eleverne fik tilsendt en instruktionsvideo og optog derefter på bedste vis en optagelse af dem selv, der sang nummeret VI’ I LIVE. Optagelsen sendte de til Flemming Skovgaard Agerkvist, som derefter skulle få elevernes sang og lærernes instrumentspil til at hænge sammen. Om processen fortæller Flemming,

”Der er ikke to mennesker, der har spillet på samme tid. Alt er lag på lag. Det var der udfordringer ved. Den største var, at vi er vant til at instruere eleverne mere. Normalt kan vi bare gå hen og hjælpe ved at rette på deres fingre eller holdning eksempelvis. Vi ville også have haft en dirigent til at styre koret, men det kunne vi jo ikke her.”¨

Skulle Flemming pege på noget positivt ved årets anderledes afvikling, så ville det være, at han har kunnet sidde og nørkle med det, indtil han var tilfreds med videoen. Derudover tror han også på, at de medvirkende elever kan tage noget læring med fra det, og uddyber,

”De står normalt på scenen og leverer deres ting uden at kunne se sig selv. På den her måde prøver de at se og høre sig selv på en måde, de måske ikke er vant til. Det giver dem mulighed for at stille sig selv spørgsmålet, ’hvordan lyder jeg egentligt, når jeg står udefra og betragter det?’”

20-årige Lisa Schmidt Larsen har været elev på Favrskov Musikskole, siden hun som 8-årig blev inspireret af sin søsters medvirken i koret på skolen. Til daglig går hun på Paderup Gymnasium og har under corona været vant til at modtage onlineundervisning. Alligevel var det en speciel oplevelse, da hun skulle være forsanger på nummeret VI’ I LIVE til årets nytårscamp. Lisa forklarer,

”Det var en svær balancegang at få det til at lyde godt, samtidig med at man skulle stå rigtigt. Man måtte ikke stå og svinge helt vildt med armene, men man skulle heller ikke stå for stille. Og så var det angstprovokerende, fordi jeg var lead-sanger. Jeg er vant til at være solist, men lige pludselig at få kor på og få det indspillet på den måde… Det var lidt svært.”

På trods af den anderledes og mere besværlige afvikling har videoen fået en enorm positiv modtagelse af omverden. Også eleverne er stolte over og glade for at kunne vise, at der stadigvæk sker noget på skolen. Det er med til at holde gejsten oppe. Lisa uddyber,

”Det, at man er en del af noget større, er rart, fordi man går jo lidt i sin egen boble for tiden, og så er det fedt at blive bekræftet i, at der stadigvæk er et fællesskab.”

Chefredaktør for Århus Stiftstidende Jan Schouby bliver ansvarlig for udrulningen af en ny mediesatsning i Favrskov og andre kommuner, som, han mener, vil komme til at styrke lokaldemokratiet og holde kommunens politikere på tæerne. 

Af Tobias Møller 

Snart vil et nyt medie se dagens lys i Favrskov. Jysk Fynske Medier annoncerede i sidste måned, at man med en pulje på 30 millioner kroner over de næste 2,5-3 år vil åbne nye lokale medier i flere østjyske kommuner og bydele i København. 

Det gør man, ifølge mediekoncernen selv, for at gå til kamp mod den uheldige tendens, at der over de sidste mange år er blevet længere og længere mellem journalisterne i disse områder. Det gælder i den grad også i Favrskov, som fra 2010 til 2020 gik fra at have tre dagbladsredaktioner og to ugeblade til en enkelt dagbladsmedarbejder og ét ugeblad. 

Chefredaktør for Århus Stiftstidende Jan Schouby bliver ansvarlig for udrulningen af projektet i de østjyske kommuner. Han kan endnu ikke sige med sikkerhed, hvor mange medarbejdere der vil komme til at arbejde i Favrskov Kommune, men der bliver i hvert fald tale om ”et par medarbejder”, lover han. 

De nye medarbejdere vil udelukkende skulle fokusere på dag-til-dag-nyhedsdækningen. Der bliver ikke noget krav om, at der skal fyldes en side i Aarhus Stiftstidende med mere eller mindre ligegyldige fyldhistorier, forklarer chefredaktøren. Der er med andre ord tid til at tage fat på de vigtigste historier i kommunen. 

”De skal bruge kræfterne på at lave den journalistik, der er den bedste, vigtigste og mest relevante for de mennesker, der bor i Favrskov uden at skulle tænke på at fylde ud med historier, om nogen der udstiller nede i Kvickly,” siger han 

Uafhængighed til kaffepriser 

Modellen bliver et digitalt nyhedsbrev, som bliver finansieret af betalende abonnenter. Han er overbevist om, at der, trods gratis annoncedrevede medier som Lokalavisen Favrskov og mindre, digitale medier som Byens Nyt og PingvinNyt.dk, vil være et marked for det, han kalder ”objektiv, uafhængig lokaljournalistik”. 

”Det, tror jeg, mange borgere i Favrskov rigtig gerne vil være med til at betale for. Vi snakker jo ikke om en formue. Om måneden kommer det til at koste det samme, som en kop to-go-kaffe koster inde i Aarhus,” siger han.  

Til forskel fra de annoncedrevede medier, der også har masser af ”bløde” historier om stort og småt i kommunen, bliver den nye satsning først og fremmest et forsøg på at lave klassisk journalistik, der ånder magthaverne i nakken, ifølge Jan Schouby. Han ser projektet, som en kerneopgave for Jysk Fynsk Medier. 

”Når vi i Jysk Fynske Medier praler med, at vi er sat i verden for at gøre noget godt for demokratiet og sammenhængskraften, så skylder vi også at gøre en ordentlig indsats for at være til stede i de kommuner her. Det kan vi med den her nye satsning, så det er enormt vigtigt,” siger han. 

Demokrati kræver journalister 

Ifølge chefredaktøren er det problematisk, at det efterhånden er nemmere at orientere sig om konflikter i de fjerneste afkroge af verden, end det er at følge med i byrådets daglige arbejde. 

”Du kan bare tænde for tv’et, så fortæller TV2 News dig om krisen i Kashmir-provinsen og smitteudviklingen i Tyskland. Men hvad der lige præcis sker i Favrskov, det kan være svært at finde ud af. Det kan i hvert fald være svært at få en journalistisk bearbejdning af det,” siger han. 

Ligesom byrådsmedlem Birgit Liin (V) og borgmester Nils Borring (S) gav udtryk for overfor Lyt til Favrskov for nylig, mener også Jan Schouby, at en stedmoderlig journalistisk behandling af kommunen kan være et seriøst demokratisk problem. 

Han mener ikke, at man kan overlade de vigtige politiske debatter til Facebook, hvor enhver kan fremsætte påstande uden at have dækning for dem. Der er brug for journalister, der kan trykteste politikernes udmeldinger og skelne skidt fra kanel i de rødglødende Facebook-fora. I værste fald kan fraværet af årvågne journalister føre til korruption, mener han. 

”Prøv lige at forestille dig, hvilken moral man skal have som byrådspolitiker for at afvise en person, der tilbyder millioner under bordet til gengæld for en tjeneste. Hvis der ikke er nogen risiko for at blive opdaget, fordi der ikke er medier til at holde øje med en, så kræver det virkelig en god moral,” siger Jan Schouby. 

Jysk Fynske Medier forventer, at det nye medie går i luften i løbet af de næste par måneder.  

På trods af stor opmærksomhed er et Facebook-opslag om ældremad fra en byrådskandidat stadig ikke blevet journalistisk behandlet efter tre uger. Politikerne i Favrskov savner journalister, der faktatjekker og moderer debatten. 
 Af Emil Mortensen

Byrådskandidat Mette Nøhrs (C) debatindlæg i ”Ældre i Favrskov tvinges til kommunal madpakke” er bragt i Lokalavisen Favrskov og Midtjyllands Avis og har fået massiv omtale på Mette Nøhrs egen Facebook-profil. Debatindlægget handler i korte træk om, at en mindre gruppe ældre i Favrskov Kommune fremover skal takke ja til kommunens madpakke, ellers mister de retten til at en hjemmehjælper giver en hånd med til at anrette frokosten.

ikke længere skal have frisklavet frokost hver dag, men i stedet får en madpakke, der skal vare en uge.  

Der har i skrivende stund endnu ikke været lavet et journalistisk stykke arbejde, der vurderer påstandens sandhed. Mette Nøhr fortæller selv, at der kommer et indslag om sagen på TV2 Østjylland d.13. april. Det er godt tre uger, efter hun første gang skrev det på Facebook d. 25. marts. 
 

Borgmesterpartiet, Socialdemokratiet, er på Facebook kommet med et modsvar. Sagen om ældremad hænger, ifølge dem, ikke sammen, som Mette Nøhr (C) skildrer den.   
 
Borgmester Nils Borring har ikke selv deltaget i Facebook-debatten, men han efterspørger ligesom sine partifæller, at sagen bliver undersøgt ordentligt af journalister, før den bringes som læserbrev i de lokale aviser. 

“Aviserne har bragt hendes læserbreve, men får ikke fulgt op på, om det er rigtigt eller forkert, det hun skriver. Men det får vi fulgt op på, kan jeg så sige. Jeg tror, Social- og Sundhedsudvalget følger op på det,” siger borgmester Nils Borring (S). 

Lyt til Favrskov har kontaktet Lokalavisen Favrskov. Her kan man godt se relevansen af at behandle debatten om Mette Nøhrs indlæg journalistisk, men indtil nu har man prioriteret sin tid anderledes.  

Politikerne savner faktatjek 

I den tidligere artikel ”Favrskov har tre journalister og en redaktør” har Lyt til Favrskov fortalt om det dalende antal journalister, der dækker kommunen til daglig, og hvordan det kan skade lokaldemokratiet. Favrskovs journalister siger selv, at de skal prioritere deres tid nøje for at komme rundt om hele kommunen. Én føler sig utilstrækkelig i sin dækning.  

Spørger man politikerne i Favrskov, savner de en journalistisk bearbejdning af politiske udmeldinger. Birgit Liin har som byrådsmedlem og borgmesterkandidat for Venstre erfaring med, at den mest effektive måde at komme ud med et budskab er ved at skrive et Facebook-opslag eller sende et debatindlæg ud til medierne. For Birgit Liin er det problematisk, at politikernes budskaber ikke bliver gået efter i sømmene.  

“Jeg tænker, at det virkelig har en demokratisk slagside, at vi bare får lov til at postulere alt mulig mellem himmel og jord uimodsagt,” siger Birgit Liin (V).  

Debatten er svær på Facebook 

Den udeblivende modererende funktion, som journalisterne kan have, lader det i sidste ende være op til politikerne selv at sætte niveauet for debatten. Når ingen journalister står for at belyse en sag fra begge sider og faktatjekke de påstande, der kommer. 

”Jeg synes, vi forsøger at være meget saglige og ordentlige i Venstre, men hvis man gerne ville lege Trump, så kunne man jo bare det. Der er ikke nogen til at stoppe en,” siger Birgit Liin (V). 

Borgmester i Favrskov Kommune, Nils Borring (S), har ikke stor fidus til de sociale medier som platform for den offentlige debat. Han oplever, at sagligheden kan gå tabt i debatten på Facebook, og at det ikke er det bedste sted som politiker at være i dialog med borgerne.  

”Jeg bruger ikke meget tid på de sociale medier. Jeg synes ikke, det er så skarpt, det der står. Det er meget enkeltmands-baseret. Selvfølgelig skal man lytte til befolkningen, men man skal ikke nødvendigvis lytte, til dem der råber højest,” siger Nils Borring (S). 

Har du input til nyhedsdækningen, så skriv en kommentar på Facebook, eller send en mail på emmor@dmjx.dk. 

Hver tredje voksne dansker over seksten har, ifølge tal fra Danmarks Statistik i 2019, et frivilligt arbejde. Men hvad er drivkraften hos de frivillige, og hvad ligger til grund for, at danskerne giver deres arbejdskraft gratis væk i første omgang?

Af: Anne Frøkjær Dreier

Laura Auken, som er centerchef på Center for Frivilligt Socialt Arbejde, udtaler i artiklen Ny rapport: Frivilligheden trives i foreninger af Suzette Frovin, at der er tre motivations s’er, når det kommer til frivilligt arbejde. Det skal være sjovt, og der skal være en sag, man er sammen med nogle om. Hvis alle tre faktorer er til stede, så mener Laura Auken altså, at der er størst motivation hos danskerne til at lave frivilligt arbejde.

Marie-Cecilie Friis Broundal er daglig leder af FrivilligCenter Favrskov. Om frivilligt arbejde fortæller hun,

”Mange tror, at frivillighed handler om, at man er ude og gøre en forskel for andre, men faktisk gør man jo også en forskel for sig selv. I virkeligheden er det jo det meningsfulde, der driver os som mennesker. Man bliver glad af at hjælpe andre, og man bliver glad af de relationer, der opstår. Man skal ikke kimse af, hvor mange venskaber, der opstår i frivillige fællesskaber.”

Den måde at anskue frivillighed bakker Lars Skov Henriksen, der er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, op om. Han forklarer, at relativt få gør det udelukkende for andre, da frivillige også ofte selv får noget ud af det såsom fællesskab, relationer og en følelse af at gøre noget, der giver mening. Dog mener han, at mange frivillige går ud og siger, at de er frivillige, fordi de gerne vil gøre en forskel for andre, selvom det ofte ikke altid er den primære motivation. Han forklarer, 

”Mange frivillige anskuer dét at gøre en forskel som drivkraften, fordi det er den mest legitime måde at anskue det på i samfundet.”

Udover at være daglig leder i FrivilligCenter Favrskov, så er Marie-Cecilie Friis Broundal også frivillig i en skraldecafé og i sin søns fodboldklub, hvor hun har rollen som træner på holdet. Noget hun synes føles virkelig meningsfuldt, og fortæller,

”Det giver mening, at jeg giver andre end min egen søn mulighed for at gå til fodbold. På den måde kan jeg hjælpe andre børn, hvis forældre ikke har tiden og overskuddet til at lære deres børn at spille fodbold.”

En rolle Marie-Cecilies forældre også havde i hendes fritidsliv, da hun var barn. Hendes familie har altid været meget engagerede indenfor frivillighed, hvorfor hun også mener, at lysten til frivillighed hos hende selv er opstået. Det tog for alvor fart, da hun flyttede hjemmefra og er siden blevet en fast del af hendes liv.

Bjarne Ibsen, som er professor ved Center for forskning i Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, fortæller, at de fleste ting, vi foretager os, er traditionsbestemte. Han uddyber,

”Mange frivillige vokser op med, at frivillighed er en vigtig ting i familien. Man har set værdien og vigtigheden af det, og derfor falder det meget naturligt for unge også at engagere sig i det, fordi de har oplevet det i deres opvækst.”

Han sammenligner det med æggejagt i påsken. En tradition der ofte har eksisteret i årtier i familien, som havde stor værdi for forældrene, da de var børn, og de viderefører derfor traditionen til deres egne børn.

De oplevelser, relationer og glæden ved at være frivillig tror og håber Marie-Cecilie også på at kunne give videre til sine børn.

Vejerslev-Aidt-Thorsø Pensionistforening er et sted, hvor pensionister og efterlønsmodtagere kan mødes om sociale og kulturelle aktiviteter. Foreningen forsøger at nå ud til så mange som muligt, men det kan være en udfordring at få de ensomme ældre med. Under Corona-nedlukningen blev det tydeligt, at medlemmerne savnede det fællesskab, som foreningen tilbyder.

Af Anna Rothe Kristiansen

Det kan være svært at finde et fællesskab, når man er ældre og ikke længere er på arbejdsmarkedet. I Hammel kan de ældre mødes i Vejerslev-Aidt-Thorsø Pensionistforening – også kaldet V.A.T. Pensionistforening. Foreningen blev stiftet i 1943 og har cirka 400 medlemmer. Formand Johannes Molbech fortæller, at der er et godt fællesskab blandt foreningens medlemmer.

”Det er jo et mindre samfund, så alle kender på en eller anden måde hinanden. Der er faktisk et stort fællesskab. Det er jo lidt en hyggeforening på sin vis,” siger han.

V.A.T. Pensionistforening tilbyder flere forskellige aktiviteter, blandt andet koncerter, fester, sang, seniordans og ture ud af huset. En af foreningens medlemmer er Kirsten Knudsen. Hun har været medlem i 10 år og har siddet i bestyrelsen de sidste par år.

”Det giver noget fællesskab, og man har jo lige pludselig god tid til mange ting. Det er vigtigt at have nogle, man har det godt sammen med. Og nogle, man er på bølgelængde med,” siger hun.

Kirsten Knudsen har tidligere savnet et fællesskab for folk på hendes alder.

”Ja, det har jeg i og med, at jeg havde en dement mand, som ikke kunne være alene. Som jeg måtte have nogen til at passe, hvis jeg skulle noget. Så det begrænser det jo rigtig meget,” siger hun.

Tag naboen med

Selvom der er god tilslutning til pensionistforeningen, er der plads til flere medlemmer. Johannes Molbech mener, at det kan være svært at få de ensomme ældre med i foreningen.

”Der er faktisk mange tilbud til pensionister. Det synes jeg. Det, der er problemet, er, at få fat på de helt rigtige. Dem, der er ensomme. Det er jo et spørgsmål om at få dem med mange gange. Det kan være svært,” siger han.

”Der har været store tiltag inden for kommunen for at forsøge at få de såkaldte enlige og ensomme med. Det samarbejde arbejder de meget med. Også lige i øjeblikket. Det forsøger vi også på. I vores oplæg til det ene og det andet, der opfordrer vi til at tage naboen med,” siger Johannes Molbech.

Under Corona-nedlukningen har V.A.T. Pensionistforening været nødt til at flytte deres arrangementer. Her har de for alvor mærket, at foreningen har en vigtig betydning for de ældre.

”Den har faktisk en ret stor betydning. Det kan vi mærke, efter vi har haft lukket ned i et års tid. Vi har flyttet alle arrangementer. Og der kan man godt mærke, at der er efterspørgsel efter de arrangementer,” siger Johannes Molbech.

I Favrskov kæmpes der intenst og højlydt om byrådets gunst, når der skal uddeles midler til idrætslivet. Ifølge Mogens Lyngby fra Hammel GF er striden præget af god sportsånd, men hvad nytter det, når dommerens beslutninger ikke er til at gennemskue? Vi har snakket med flere af idrætslivets aktører om konkurrencen mellem klubberne, og hvorfor man ikke finder sammen om elitesporten.

Af Tobias Møller

Mogens Lyngby har ikke brug for megen betænkningstid, da jeg spørger, om han føler, at der er byer i Favrskov Kommune, der får uforholdsmæssigt meget støtte til deres foreningsliv. Formanden for Hammel GF svarer prompte:

”Ja,” siger han med den største selvfølgelighed i stemmen, ”herude føler vi, at der bliver givet flere midler i øst.”

Det vil nok komme bag på de færreste, der har fulgt med i diskussionerne gennem de sidste mange år, at Mogens Lyngby er af den opfattelse. Han har været en af de fremmeste repræsentanter for det synspunkt, at Hammel bliver overset, når der bliver uddelt midler til idrætten fra kommunens side.

Fra politisk side kan man ikke genkende den udlægning. På tværs af partiskel ser byrødderne det som god latin at have den demografiske udvikling for øje, når man skal vurdere, hvem der skal have tildelt nye idrætsfaciliteter. Det var synspunktet fra Venstres byrådsmedlem Anders G. Christensen, da Lyt til Favrskov snakkede med ham for nogle uger siden, og samme argument går igen hos formanden for kommunens Kultur- og Fritidsudvalg, Steen Thomasen (S).

”Vi laver banetryksanalyser, hvor vi ser på, hvilke faciliteter der er mest benyttede, og så anlægger vi selvfølgelig banerne dér, hvor der mangler. Det samme gør vi med vores haller. De områder, hvor haller og baner bliver anvendt rigtig meget, det er dér, man satser på at udvide kapaciteten,” siger Steen Thomasen.

Alligevel ser foreningernes højlydte kamp om midlerne her knap 15 år efter kommunesammenlægningen ikke ud til at dø ud lige foreløbig. Men selvom foreningslivet er et af de områder, hvor diskussionen er mest højlydt, kan området måske også være en del af løsningen.

For lille til elite

Ifølge arkivleder på Lokalhistorisk Arkiv for Hammel og Favrskov Poul Nørgaard Jensen har andre kommuner haft held med at skabe foreninger på tværs af gamle kommunegrænser for på den måde at styrke den nye kommunes identitet.

”Da man i tidernes morgen skulle have Farum Boldklub til at blomstre, der blev alle de små omegnsklubberne kaldt sammen. Der sagde Brixtofte, at vi skal have et fodboldhold i Farum Kommune, og det er det, vi prioriterer.”

I Favrskov har det indtil videre været småt med forsøgene på fusioner. Det vil nok heller ikke ske lige foreløbig, vurderer arkivlederen. Hans bedste bud er, at der vil gå en generation, før man vil se flere af den slags forsøg, da byfællesskaberne endnu står meget stærkt.  

Formanden i Kultur- og Fritidsudvalget, Steen Thomasen (S), er enig i, at sådanne fusioner har lange udsigter. Der er simpelthen for langt mellem byerne. Ikke nødvendigvis fysisk, men mentalt er afstanden for stor til, at den slags eksperimenter vil vinde indpas. Som eksempel nævner han et forsøg på samarbejde mellem to af de større fodboldklubber i Hinnerup-området, Søften GF Fodbold og HOG. Det blev aldrig en succes.

”Jeg tror, at klubberne var bange for at miste noget. Hvis man vil have et elitehold og placerer det i den ene by, hvor efterlader det så de andre byer i området?” spørger Steen Thomasen, der også understreger, at initiativet skal komme fra klubberne selv.

Lige netop frygten for at en sådan fusion vil efterlade en eller flere af de involverede foreninger som den tabende part, kan Mogens Lyngby nikke genkendende til. Kampen mellem foreningerne involveret i et sådant projekt, vil ikke blive mindre, mener han. Tværtimod.

”Jeg kunne lige se det for mig. ’Hvor skal vi spille hjemmekampene henne? Hvad farver skal vi spille i?’ Vi er allerede i gang,” siger han og lyder udmattet bare ved tanken. ”Hold kæft mand, jeg vil nødig være blandet ind i det.”

Et sted, der dog har taget springet, er Team Favrskov Håndbold. Her er fire håndboldklubber i Hinnerup-området gået sammen om at skabe et hold, og det har været en succes. Alligevel virker det ikke til, at klubbens eksempel har givet andre blod på tanden.

Formand for Favrskov Idrætssamvirke, der er et talerør for kommunens mange idrætsforeninger, Anne Meta Nielsen, oplever ikke, at det er noget, der bliver satset på. Elitesporten har trange kår i kommunen, fordi man er omgivet af andre mere attraktive destinationer for de unge lovende sportsfolk i kommunen, forklarer hun:

”Favrskov er en talentkommune, hvor man kan løfte talenterne til et vist niveau, og så ryger de altså bare over til nogle andre kommuner, som Randers, Viborg eller Aarhus.”

Kuren mod mistro

Hvis man vil gøre noget ved de evige kontroverser, er der dog også langt mere simple løsninger, mener Mogens Lyngby, der har været formand i Hammel GF siden 2011. Det handler om at gøre beslutningsprocessen, angående hvem der får hvad, langt mere gennemsigtig. Om at involvere foreningerne og give dem forklaringer på byrådets til- og fravalg.

”Hvorfor samler de os ikke og giver os noget information. Vi bliver aldrig informeret om noget. Og så er vi nogle sportsfolk, der råber op og skælder ud på dommeren. ’Hvad er nu det for noget? Det er snyd!’ Og så kommer den dårlige stemning, og alle føler sig snydt.”

Lyngby gør i løbet af vores samtale meget ud af at understrege, at han ikke oplever kontroverser imellem foreningerne. Man kæmper benhårdt om midlerne, og retorikken kan virke hård, men der ingen sure miner, når det sidste fløjt har lydt.

”Vi er sportsfolk. Hvis du har spillet en kamp, og du taber, så kan man jo sagtens drikke en øl sammen bagefter. Det er selvfølgelig arvefjender nogle af dem, og det er dem, man dårligst kan undvære,” siger Mogens Lyngby.

Anne Meta Nielsen fra Favrskov Idrætssamvirke er enig med Mogens Lyngby i, at kimen til uoverensstemmelserne ikke skal findes mellem foreningerne. Det er på det politiske plan, problemet opstår.

”Jeg vil antage, at politikerne gerne vil vælges i de områder, hvor de kommer fra, så derfor vil de gerne prioritere det. Der ser vi nogle gange nogle bevillinger, hvor man tænker ’okay, det var da lidt meget til et område.’”

Mogens Lyngby vil nødig pege fingre ad nogen. Det vil ikke ligefrem gøre det fremtidige samarbejde nemmere, som han siger. Men ligesom Anne Meta Nielsen har han gennem tiden været vidne til nogle påfaldende sammenfald mellem de byer, der bliver særligt godt belønnet, og politikernes lokale tilhørsforhold.

Den slags mistanker ville kunne undgås, hvis der var mere inddragelse fra politiske hold, mener Lyngby. Steen Thomasen mener ikke, at der har manglet inddragelse. Der holdes blandt andet møde om næste års budget for området, minder han om. Han er dog ikke afvisende over for, at Kultur- og Fritidsudvalget kan blive tydeligere i deres forklaringer.

”Vi kunne måske godt være endnu bedre til at kommunikere årsagerne til fordelingen. Altså sige, at hvis vi udlægger et stort boligområde her, så er det klart, at der på et tidspunkt vil komme et større pres på idrætsfaciliteterne.”

Mogens Lyngby køber ikke nødvendigvis den slags forklaringer, men han mener, at bedre kommunikation er en start. Og det skal helst være en kommunikation, der går begge veje.

”Bare det at der bliver lyttet, det gør faktisk meget. Og at man får en forklaring. Ellers føler man sig bare som et fjols. Der er mange i Hammel, der har den følelse. Hvis bare man blev lyttet til. Hold nu op, man kunne nå langt.”

Journalisterne i Favrskov skal prioritere deres tid nøje, og nogle føler sig utilstrækkelige når de skal dække kommunen. Samtidig viser ny rapport at den lokaljournalistiske dækning er svundet ind de sidste ti år både på landsplan og i Favrskov.

Af Emil Mortensen

Kortlægning I Favrskov Kommune er der tre fuldtidsansatte journalister plus en halv redaktørstilling, som til dagligt dækker kommunen med over 48.000 indbyggere. 

Den nye rapport ”Det sander til” viser, at kommuner som Favrskov kan risikere at ende som nyhedsørkener uden daglig journalistisk dækning. Tidligere lokalredaktør på Ærø og manden bag rapporten, Anders Østerby, siger til fagbladet journalisten, at der ikke er deciderede nyhedsørkener i Danmark endnu, men at vi kan være på vej derhen. 

Ser man på udviklingen i Favrskov Kommune, var der ifølge rapporten tre dagbladsredaktioner og to ugeaviser i 2010. I dag har både Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende lukket deres tidligere redaktioner i Hadsten. Midtjyllands Avis har stadig én journalist til at dække Favrskov. Af ugeblade er kun Lokalavisen Favrskov tilbage. 

Lokalavisen Favrskov har tilknyttet to af Favrskovs journalister og en redaktør som også udgiver Ugebladet Skanderborg. Hos Lokalavisen mener man, at ugebladet kommer godt rundt i kommunen.

”Vi skal vælge ud, hvad vi går ned i. Vi kan ikke grave dybt i alting, men vi vælger ting ud, som vi går videre med,” siger Christina Salling Johansen, journalist på Lokalavisen Favrskov. 

Desuden mener Christina, at de formår at få dækket den politiske del af Favrskov, selvom der også skal prioriteres her. 

Svært at nå det hele

Midtjyllands Avis har en énmandsredaktion til journalistisk at dække kommunen. Her er fokusset dog på Hammel og den vestlige del af kommunen. Det er Benedikte Clausen, som sidder ene kvinde, og det kræver hårde prioriteringer. Hun synes, at det er svært at nå rundt om det hele, og kan føle sig lidt utilstrækkelig i dækningen af området. 

”Det er svært at grave sig ned og undersøge noget i det daglige virke. Vi udkommer jo med avisen hver dag undtagen søndag, og det er mig, der producerer en side til Favrskov hver dag. Jeg skal levere indhold til læserne hver dag. Jeg kan jo ikke bare have fem blanke sider i avisen, hvor der står: ’Jeg arbejder på noget stort’, siger Benedikte Clausen. 

Skulle der en dag et tip til avisen om noget ”vanvittigt”, der skulle undersøges, mener Benedikte  at hun godt ville kunne undersøge det. Hun sidder i et mediehus med andre journalister fra Midtjyllands Avis, og hun er sikker på, at hendes redaktør ville afsætte ressourcer til det.

Manglende lokaljournalistik kan skade demokratiet

Ifølge Anders Østerby er lokaljournalistikken vigtig, fordi den fungerer som et spejl på, hvilket samfund man er den del af. Den skal klæde borgerne på til at kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag, og samtidig er lokaljournalistikken vigtig for sammenhængskraften og lokaldemokratiet. Uden den kan der komme en større afstand mellem borgere og politikere, fordi man ikke ved, hvad politikerne laver.

Den kontinuerlige lokale dækning er også vigtigt for at holde politikerne i ørene og stille de kritiske spørgsmål. 

”Som en amerikansk mediekommentator har sagt: ”Vi ved ikke, hvad vi ikke ved.” I dag kommer det frem, fordi vi har gode journalister med det kritiske blik og gode kontakter. Har man ikke længere det, er man ikke sikker på, at man fanger fx nepotisme eller korruption,” siger Anders Østerby. 

Hos Lyt til Favrskov vil vi gerne undersøge nyhedsdækningen i Favrskov Kommune nærmere. Hvad synes borgere og politikere om nyhedsdækningen i kommunen? 

Hvis du har input hertil, så skriv meget gerne til Facebooksiden ”Lyt til Favrskov” eller på mail emmor@dmjx.dk

Har du også undret dig over hvorfor Favrskov, hedder Favrskov?
Det har vi.

Derfor tog vi i sidste uge på besøg hos Lokalarkivet i Hadsten for at blive klogere på historien bag navnet.

Landsbyen Sall nord for Hammel blev i 2018 kåret til årets landsby. Og med 11 foreninger og flere lokale ildsjæle er fællesskabet ikke til at tage fejl af. Men der er brug for nye kræfter, hvis de gode initiativer skal fortsætte, vurderer landsbyformand.

Af Anna Rothe Kristiansen

Fire kilometer nord for Hammel ligger landsbyen Sall. Med sine 229 indbyggere er det ikke nogen stor by, men det er sammenholdet i byen. Hele 11 foreninger, en friskole, friplejehjem og en børnehave er at finde i byen. Landsbyformand Anders Klitgaard peger på, at der i flere år har været nogle engagerede borgere, der har bidraget til fællesskabet i landsbyen.

”Der har været en stærk gruppe af personer. Sådan nogle ildsjæle, som virkelig har fået gang i fællesskabet her. Det går 15 år tilbage i tiden. Og de er ved at være oppe i årene, men man kan mærke, at det har smittet af på resten af landsbyen.”

Anders Klitgaard fortæller, at de også gør meget for at byde nye tilflyttere velkommen.

”Når der kommer nye til, gør vi dem opmærksom på, at der er nogle ting, som vi synes, de skal komme med til. Hvor det er frivilligt at være med. Vi har også haft nogle arrangementer, hvor det var gratis at komme med til fællesspisning for nye tilflyttere,” siger Anders.

Noget af det, de er gode til i Sall, er at søge fondsmidler til nye projekter som for eksempel renoveringer. I år 2018 blev Sall kåret til årets landsby.

”Det er vi sådan set stolte af. Vi søgte den også i 2017, hvor vi var lidt skuffede over, at vi ikke fik den. For vi havde lidt en fornemmelse af, at vi kunne noget særligt i forhold til, hvor mange ting, vi egentlig lykkes med,” siger Anders Klitgaard.

Et trygt sted for børnene

En af de beboere, der er glad for fællesskabet, er Tove Barkman Hvid. Hun flyttede til Sall for 15 år siden, fordi hun savnede mere luft. Tove mener, at det har været trygt for hendes børn at vokse op i en landsby.

”Der er en stor tryghed for børn i at vokse op et sted, hvor de ved, at nærmest ligegyldigt, hvor de ringer på, vil de blive vel modtaget.”

Det er Toves oplevelse, at fællesskabet i Sall bærer præg af, at folk gerne vil hinanden, og at man hjælper hinanden på kryds og tværs.

”Det er nok lidt nemmere at bede om hjælp et sted, hvor du kender alle og har kendt alle altid. Man kan trække på nogle veksler på en anden måde. Fordi der er en stor frivillighed og en naturlighed omkring det at gøre nogle ting sammen,” siger hun.

Generationsskifte i landsbyen

Selvom Sall i mange år har været en landsby med et stærkt fællesskab, bør man ikke hvile på laurbærrene. Anders Klitgaard mener, at det fortsat er vigtigt at engagere borgerne. Især de yngre beboere bør der være særligt fokus på.

”Der kommer til at ske et generationsskifte henover de næste par år, hvor vi er nødt til at sikre, at der er nogle til at tage det videre. Så folk ikke kører sur i det,” siger Anders.

Anders Klitgaard fortæller, at de lige nu er i en overvejelsesfase, hvor de skal beslutte, hvad det næste projekt skal være. Blandt andet er der tanker om at forbedre forsamlingshuset i landsbyen.

”Der skal laves nogle udearealer med legeplads og græs, så det bliver mere attraktivt at bruge de udvendige arealer ved forsamlingshuset. Så det bliver noget af det næste vi skal i gang med.”

13 år efter at fire og en halv kommune blev til én, er der stadig spændinger og kamp om midlerne i Favrskov Kommune. Den tidligere borgmester og nuværende byrådsmedlem for Venstre, Anders G. Christensen mener, at fornemmelsen, af at nogle byer løber med rovet, er ubegrundet, men svær at komme til livs. 

Af Nicolai Jørgen Jørgensen og Tobias Møller

For de fleste vil ordet ‘kommunalreform’ ikke vække blot den mindste smule ophidselse. Tværtimod vil nogle måske mærke, hvordan deres puls falder til et faretruende lavt niveau. Men ser man på konsekvenserne af de store forandringer i kommunernes sammensætning, kan der være anderledes store følelser på spil.  

Det er Favrskov Kommune et godt eksempel på. Her har sammenlægningen af Hadsten, Hammel, Hinnerup, Hvorslev og dele af Langå Kommune tilbage i 2007 skabt spændinger og diskussioner om, hvordan kommunen fordeler sine ressourcer lige siden. 

Byrådsmedlem fra Venstre, AndersG. Christensen, der var borgmester under sammenlægningen i 2007, oplever, at kommunalreformen stadig spøger i byrådet og ude blandt borgerne. Ifølge ham, er det almindeligt ved store anlægsprojekter, at der er kritiske røster i nabobyerne, som føler sig forfordelt.  

“I det første byråd, var der dem som mente, at hvis vi solgte en byggegrund i Hadsten eller Søften, så skulle vi også sælge en i Hammel,” siger han. 

Anders G. Christensen peger på, at Favrskov – modsat de fleste andre kommuner – ikke havde én by, der i kraft af sin størrelse var det naturlige valg som kommunens navle. Særligt de tre H’er – Hadsten, Hinnerup og Hammel – har haft svært ved at lægge tiden som selvstændige kommuner bag sig, mener han. Der hersker endnu konkurrence byerne imellem. 

Han henviser til de Facebook-grupper, hvor borgerne diskuterer kommunens politik, som steder, hvor den gamle rivalisering trives i bedste velgående. Her tegner der sig et billede af et Øst- og et Vest-Favrskov, der forsvarer egne interesser nidkært. 

En sejlivet myte 

Hos nogle borgere i kommunen, står særlig stærkt fortællingen om, at byerne i den vestlige del af kommunen ikke får lige så stor en del af kagen, som man gør i øst. En fortælling, som Anders G. Christensen mødte, når han som borgmester besøgte byerne i kommunen

”Jeg oplevede mange gange, da jeg var borgmester, at når man mødte nogle af de mest lokale i Hammel, så sagde de til mig: ’Nå, du kunne godt finde til Hammel?’” 

Særligt mellem de fire store byer Ulstrup, Hammel, Hadsten og Hinnerup er der opstået et, ifølge Anders G.Christensen, skævt billede af fordelingen af midler i kommunen. Det forsøgte han at lave om på som borgmester op til kommunalvalget i 2009. Her fik han lavet en analyse af, hvordan pengene til anlægsprojekter fordelte sig i kommunen. Den viste, ifølge G. Christensen selv, en meget jævn fordeling. 

Han peger på det, han ser som en vigtig nuancering af myten om den skæve fordelingspolitik. Den vestlige del af kommunen, som oftest er de mest højlydte kritikere af kommunens prioriteringer, har i virkeligheden ikke noget at klage over, hvis man gør det op i forhold til skatten. 

”Hvis man skal være meget nøgtern, så kan man sige, at i forhold til beskatningsgrundlaget i kommunen, så får Hammel og Ulstrup mere for deres skattekroner, end man gør i Hadsten og Hinnerup. Så alt andet lige, virker fordelingen af resurserne i Favrskov ensartetede.”

Millimeterdemokrati 

Trods indvendinger som disse, er følelsen ikke sådan lige at slippe af med. Men det skal man helst, hvis ikke man vil fortsætte med at kaste penge efter projekter, der i virkeligheden ikke giver mening. 

”I byrådet har man meget arbejdet ud fra den tanke, at hvis vi skal have én ting af noget, så skal vi have fire af den ting. Én til hver af de gamle byer. Men det er jo planøkonomi,” mener Anders G. Christensen. 

Den form for millimeterdemokrati er mange af byrådsmedlemmerne med til at understøtte, ved, at man hver især kæmper for sin egen by eller egn, mener han. Ifølge Anders G. Christensen, er politikernes lokale tilhørsforhold, særligt vigtigt mange borgere, når de afgiver deres stemme. Han mener, at det at han kommer fra Hadsten, for nogle kan være med i overvejelserne ved kommunalvalget. 

Han har svært ved at se en vej ud af den nuværende måde at føre politik på.  

”Uanset hvor meget oplysning du laver, så er det svært at ændre på.” 

 ________________ 

Vi vil alligevel gerne gøre et forsøg. Derfor tager vi i de kommende uger hul på snakken om, hvordan Favrskov Kommune kan blive bundet stærkere sammen. Så følge med i vores dækning, og kom endelig med gode idéer og indspark til redaktionen. Du kan kontakte os på mail: lyttilfavrskov@outlook.com