Har du også undret dig over hvorfor Favrskov, hedder Favrskov?
Det har vi.

Derfor tog vi i sidste uge på besøg hos Lokalarkivet i Hadsten for at blive klogere på historien bag navnet.

13 år efter at fire og en halv kommune blev til én, er der stadig spændinger og kamp om midlerne i Favrskov Kommune. Den tidligere borgmester og nuværende byrådsmedlem for Venstre, Anders G. Christensen mener, at fornemmelsen, af at nogle byer løber med rovet, er ubegrundet, men svær at komme til livs. 

Af Nicolai Jørgen Jørgensen og Tobias Møller

For de fleste vil ordet ‘kommunalreform’ ikke vække blot den mindste smule ophidselse. Tværtimod vil nogle måske mærke, hvordan deres puls falder til et faretruende lavt niveau. Men ser man på konsekvenserne af de store forandringer i kommunernes sammensætning, kan der være anderledes store følelser på spil.  

Det er Favrskov Kommune et godt eksempel på. Her har sammenlægningen af Hadsten, Hammel, Hinnerup, Hvorslev og dele af Langå Kommune tilbage i 2007 skabt spændinger og diskussioner om, hvordan kommunen fordeler sine ressourcer lige siden. 

Byrådsmedlem fra Venstre, AndersG. Christensen, der var borgmester under sammenlægningen i 2007, oplever, at kommunalreformen stadig spøger i byrådet og ude blandt borgerne. Ifølge ham, er det almindeligt ved store anlægsprojekter, at der er kritiske røster i nabobyerne, som føler sig forfordelt.  

“I det første byråd, var der dem som mente, at hvis vi solgte en byggegrund i Hadsten eller Søften, så skulle vi også sælge en i Hammel,” siger han. 

Anders G. Christensen peger på, at Favrskov – modsat de fleste andre kommuner – ikke havde én by, der i kraft af sin størrelse var det naturlige valg som kommunens navle. Særligt de tre H’er – Hadsten, Hinnerup og Hammel – har haft svært ved at lægge tiden som selvstændige kommuner bag sig, mener han. Der hersker endnu konkurrence byerne imellem. 

Han henviser til de Facebook-grupper, hvor borgerne diskuterer kommunens politik, som steder, hvor den gamle rivalisering trives i bedste velgående. Her tegner der sig et billede af et Øst- og et Vest-Favrskov, der forsvarer egne interesser nidkært. 

En sejlivet myte 

Hos nogle borgere i kommunen, står særlig stærkt fortællingen om, at byerne i den vestlige del af kommunen ikke får lige så stor en del af kagen, som man gør i øst. En fortælling, som Anders G. Christensen mødte, når han som borgmester besøgte byerne i kommunen

”Jeg oplevede mange gange, da jeg var borgmester, at når man mødte nogle af de mest lokale i Hammel, så sagde de til mig: ’Nå, du kunne godt finde til Hammel?’” 

Særligt mellem de fire store byer Ulstrup, Hammel, Hadsten og Hinnerup er der opstået et, ifølge Anders G.Christensen, skævt billede af fordelingen af midler i kommunen. Det forsøgte han at lave om på som borgmester op til kommunalvalget i 2009. Her fik han lavet en analyse af, hvordan pengene til anlægsprojekter fordelte sig i kommunen. Den viste, ifølge G. Christensen selv, en meget jævn fordeling. 

Han peger på det, han ser som en vigtig nuancering af myten om den skæve fordelingspolitik. Den vestlige del af kommunen, som oftest er de mest højlydte kritikere af kommunens prioriteringer, har i virkeligheden ikke noget at klage over, hvis man gør det op i forhold til skatten. 

”Hvis man skal være meget nøgtern, så kan man sige, at i forhold til beskatningsgrundlaget i kommunen, så får Hammel og Ulstrup mere for deres skattekroner, end man gør i Hadsten og Hinnerup. Så alt andet lige, virker fordelingen af resurserne i Favrskov ensartetede.”

Millimeterdemokrati 

Trods indvendinger som disse, er følelsen ikke sådan lige at slippe af med. Men det skal man helst, hvis ikke man vil fortsætte med at kaste penge efter projekter, der i virkeligheden ikke giver mening. 

”I byrådet har man meget arbejdet ud fra den tanke, at hvis vi skal have én ting af noget, så skal vi have fire af den ting. Én til hver af de gamle byer. Men det er jo planøkonomi,” mener Anders G. Christensen. 

Den form for millimeterdemokrati er mange af byrådsmedlemmerne med til at understøtte, ved, at man hver især kæmper for sin egen by eller egn, mener han. Ifølge Anders G. Christensen, er politikernes lokale tilhørsforhold, særligt vigtigt mange borgere, når de afgiver deres stemme. Han mener, at det at han kommer fra Hadsten, for nogle kan være med i overvejelserne ved kommunalvalget. 

Han har svært ved at se en vej ud af den nuværende måde at føre politik på.  

”Uanset hvor meget oplysning du laver, så er det svært at ændre på.” 

 ________________ 

Vi vil alligevel gerne gøre et forsøg. Derfor tager vi i de kommende uger hul på snakken om, hvordan Favrskov Kommune kan blive bundet stærkere sammen. Så følge med i vores dækning, og kom endelig med gode idéer og indspark til redaktionen. Du kan kontakte os på mail: lyttilfavrskov@outlook.com 

Tre danske kommuner har netop medvirket i en forsøgsordning, der fritager dem fra en række love på børneområdet. Ideen er, at socialrådgiverne skal have mindre fokus på administration og mere på den enkelte familie 

Af Emil Mortensen & Nicolai Jørgen Jørgensen

En gruppe af Favrskov Kommunes borgere, har længe kritiseret sagsbehandlingen på børneområdet i kommunen.  

I Facebookgruppen “Favrskov Børns Rettigheder”, rettede flere henvendelse til os, da vi spurgte hvilke emner, de mente der burde sættes fokus på. Flere brugere pegede på deres egen sagsbehandling, som de mener har været utilfredsstillende. Kritikken lød på, at sagsbehandlingen ofte tog alt for lang tid, og at løsningerne ikke var i familiernes og børnenes bedste.  

Formålet med denne artikel er ikke at gå ind i de enkelte sager, men at belyse en alternativ måde kommunen kan drive deres sagsbehandling på. En af de løsninger vi fandt, er et frikommuneforsøg på børneområdet.  
 
Færre paragraffer og bedre kontakt 

Ikast-Brande, Gladsaxe og Guldborgsund Kommune har alle medvirket i et frikommuneforsøg, hvor kommunerne er blevet fritaget fra en række paragraffer i serviceloven. Ideen bag forsøget er, at frigive socialrådgiveren fra mere af det administrative arbejde, og i stedet øge fokus på hvad den enkelte familie har brug for, nu og her.  

Det kan i nogle tilfælde spare kommunerne, for at skulle udføre en omfattende børneundersøgelse af barnets behov, og ikke at skulle have børnesamtaler på bestemte tidspunkter i et sagsforløb. 

Hos det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, har man udarbejdet en slutevaluering, der udkom i januar 2021. Senioranalytiker hos VIVE Martin Williams Strandby har været med til at udarbejde rapporten. Rapporten viser, at det faktisk kan lykkedes, at ændre på tilgangen til sagsbehandlingen i kommunerne, hvis man frigør socialrådgiverne fra udvalgte paragraffer, og samtidig arbejder fokuseret med ledelse, kompetenceudvikling og kulturforandring. 

“Der sker noget for rådgivernes arbejdstid, de bruger meget mindre tid bag skrivebordet, på paragraffer og på administration, og er i stedet i tættere og hyppigere kontakt med familierne. De får sat hurtigere og bedre ind,” siger Martin Williams Strandby.  
 

Frygten for en Tønder-sag 

En af kritikpunkterne af den nye ordning er, at man ved at frigive kommunerne fra dele af lovgivningen, kan komme til at overse store svigt hos nogle familier.  

Skandalesager som eksempelvis Tønder-sagen, hvor kommunen har svigtet, har været med til at skabe en nulfejlskultur, som betyder at kommunen vender hver en sten, for ikke at overse noget. Ifølge Martin Williams Strandby er problemet med den såkaldte nulfejlskultur, at undersøgelserne af familierne ofte tager tre-fire måneder, selvom en hurtig og fokuseret indsats kunne gøre en stor forskel. Det kan gå ud over andre familier, hvor børn mistrives. 

“Paradoksalt nok, betyder det altså, at nogle af dem, som kunne have fået en afgrænset hjælp, kommer til at sidde og vente i meget længere tid, end de har behov for,” siger Martin Williams Strandby. 

Ifølge Martin Williams Strandby kan VIVEs evaluering ikke med sikkerhed fortælle, hvorvidt den kommunale frigørelse kan give flere store svigt fra kommunens side. Indtrykket er dog, at det ikke har skabt problemer, da man stadig iværksætter omfattende børnefaglige undersøgelser i de grove sager, eksempelvis ved mistanke om overgreb.  

Motiverede fagledere 

I arbejdet som frikommune er et af de væsentligste punkter, at de faglige ledere har motivation for at ændre på tingene. I VIVEs evaluering er det blevet tydeligt, at det ikke er kommunaldirektører eller andre medarbejdere højt oppe i systemet, der har de bedste forudsætninger for at forbedre socialrådgivernes arbejde. I stedet peges der på, at dem som kan skubbe på udviklingen, er de fagledere der har direkte indsigt i socialrådgivernes arbejde.  

Hos Ikast-Brande Kommune, der har medvirket i frikommuneforsøget, tror man også på, at ledelsen er vigtig for at kunne skifte tilgangen til sagsbehandlingen. Lena Munk Troldborg er afdelingsleder i Familierådgivningen i Ikast-Brande Kommune. Hun mener, at det kan være svært at pege på hvad der fungerer, når man selv står midt i det. Hun har dog et bud på hvad det handler om. 

“Det handler om medarbejdernes opbakning og velvilje. Det handler jo også om samspil mellem ledelse og medarbejdere. At have en visionær tilgang, der handler om hvad vi ideelt set gerne vil opnå,” siger Lena Munk Troldborg.  

Ifølge afdelingslederen er det samtidig også vigtigt, at kommunen tør at være modig, når en ny ordnings implementeres. Noget som kan være svært, hvis man er en kommune som Tønder, der har et mærkat hængende mange år efter. 

Hvis du selv har erfaringer med frikommuneforsøget, er vi meget interesseret i at høre fra dig. Henvendelse til redaktionen forgår på mail: nijojo@dmjx.dk