Tre danske kommuner har netop medvirket i en forsøgsordning, der fritager dem fra en række love på børneområdet. Ideen er, at socialrådgiverne skal have mindre fokus på administration og mere på den enkelte familie 

Af Emil Mortensen & Nicolai Jørgen Jørgensen

En gruppe af Favrskov Kommunes borgere, har længe kritiseret sagsbehandlingen på børneområdet i kommunen.  

I Facebookgruppen “Favrskov Børns Rettigheder”, rettede flere henvendelse til os, da vi spurgte hvilke emner, de mente der burde sættes fokus på. Flere brugere pegede på deres egen sagsbehandling, som de mener har været utilfredsstillende. Kritikken lød på, at sagsbehandlingen ofte tog alt for lang tid, og at løsningerne ikke var i familiernes og børnenes bedste.  

Formålet med denne artikel er ikke at gå ind i de enkelte sager, men at belyse en alternativ måde kommunen kan drive deres sagsbehandling på. En af de løsninger vi fandt, er et frikommuneforsøg på børneområdet.  
 
Færre paragraffer og bedre kontakt 

Ikast-Brande, Gladsaxe og Guldborgsund Kommune har alle medvirket i et frikommuneforsøg, hvor kommunerne er blevet fritaget fra en række paragraffer i serviceloven. Ideen bag forsøget er, at frigive socialrådgiveren fra mere af det administrative arbejde, og i stedet øge fokus på hvad den enkelte familie har brug for, nu og her.  

Det kan i nogle tilfælde spare kommunerne, for at skulle udføre en omfattende børneundersøgelse af barnets behov, og ikke at skulle have børnesamtaler på bestemte tidspunkter i et sagsforløb. 

Hos det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, har man udarbejdet en slutevaluering, der udkom i januar 2021. Senioranalytiker hos VIVE Martin Williams Strandby har været med til at udarbejde rapporten. Rapporten viser, at det faktisk kan lykkedes, at ændre på tilgangen til sagsbehandlingen i kommunerne, hvis man frigør socialrådgiverne fra udvalgte paragraffer, og samtidig arbejder fokuseret med ledelse, kompetenceudvikling og kulturforandring. 

“Der sker noget for rådgivernes arbejdstid, de bruger meget mindre tid bag skrivebordet, på paragraffer og på administration, og er i stedet i tættere og hyppigere kontakt med familierne. De får sat hurtigere og bedre ind,” siger Martin Williams Strandby.  
 

Frygten for en Tønder-sag 

En af kritikpunkterne af den nye ordning er, at man ved at frigive kommunerne fra dele af lovgivningen, kan komme til at overse store svigt hos nogle familier.  

Skandalesager som eksempelvis Tønder-sagen, hvor kommunen har svigtet, har været med til at skabe en nulfejlskultur, som betyder at kommunen vender hver en sten, for ikke at overse noget. Ifølge Martin Williams Strandby er problemet med den såkaldte nulfejlskultur, at undersøgelserne af familierne ofte tager tre-fire måneder, selvom en hurtig og fokuseret indsats kunne gøre en stor forskel. Det kan gå ud over andre familier, hvor børn mistrives. 

“Paradoksalt nok, betyder det altså, at nogle af dem, som kunne have fået en afgrænset hjælp, kommer til at sidde og vente i meget længere tid, end de har behov for,” siger Martin Williams Strandby. 

Ifølge Martin Williams Strandby kan VIVEs evaluering ikke med sikkerhed fortælle, hvorvidt den kommunale frigørelse kan give flere store svigt fra kommunens side. Indtrykket er dog, at det ikke har skabt problemer, da man stadig iværksætter omfattende børnefaglige undersøgelser i de grove sager, eksempelvis ved mistanke om overgreb.  

Motiverede fagledere 

I arbejdet som frikommune er et af de væsentligste punkter, at de faglige ledere har motivation for at ændre på tingene. I VIVEs evaluering er det blevet tydeligt, at det ikke er kommunaldirektører eller andre medarbejdere højt oppe i systemet, der har de bedste forudsætninger for at forbedre socialrådgivernes arbejde. I stedet peges der på, at dem som kan skubbe på udviklingen, er de fagledere der har direkte indsigt i socialrådgivernes arbejde.  

Hos Ikast-Brande Kommune, der har medvirket i frikommuneforsøget, tror man også på, at ledelsen er vigtig for at kunne skifte tilgangen til sagsbehandlingen. Lena Munk Troldborg er afdelingsleder i Familierådgivningen i Ikast-Brande Kommune. Hun mener, at det kan være svært at pege på hvad der fungerer, når man selv står midt i det. Hun har dog et bud på hvad det handler om. 

“Det handler om medarbejdernes opbakning og velvilje. Det handler jo også om samspil mellem ledelse og medarbejdere. At have en visionær tilgang, der handler om hvad vi ideelt set gerne vil opnå,” siger Lena Munk Troldborg.  

Ifølge afdelingslederen er det samtidig også vigtigt, at kommunen tør at være modig, når en ny ordnings implementeres. Noget som kan være svært, hvis man er en kommune som Tønder, der har et mærkat hængende mange år efter. 

Hvis du selv har erfaringer med frikommuneforsøget, er vi meget interesseret i at høre fra dig. Henvendelse til redaktionen forgår på mail: nijojo@dmjx.dk