På trods af stor opmærksomhed er et Facebook-opslag om ældremad fra en byrådskandidat stadig ikke blevet journalistisk behandlet efter tre uger. Politikerne i Favrskov savner journalister, der faktatjekker og moderer debatten. 
 Af Emil Mortensen

Byrådskandidat Mette Nøhrs (C) debatindlæg i ”Ældre i Favrskov tvinges til kommunal madpakke” er bragt i Lokalavisen Favrskov og Midtjyllands Avis og har fået massiv omtale på Mette Nøhrs egen Facebook-profil. Debatindlægget handler i korte træk om, at en mindre gruppe ældre i Favrskov Kommune fremover skal takke ja til kommunens madpakke, ellers mister de retten til at en hjemmehjælper giver en hånd med til at anrette frokosten.

ikke længere skal have frisklavet frokost hver dag, men i stedet får en madpakke, der skal vare en uge.  

Der har i skrivende stund endnu ikke været lavet et journalistisk stykke arbejde, der vurderer påstandens sandhed. Mette Nøhr fortæller selv, at der kommer et indslag om sagen på TV2 Østjylland d.13. april. Det er godt tre uger, efter hun første gang skrev det på Facebook d. 25. marts. 
 

Borgmesterpartiet, Socialdemokratiet, er på Facebook kommet med et modsvar. Sagen om ældremad hænger, ifølge dem, ikke sammen, som Mette Nøhr (C) skildrer den.   
 
Borgmester Nils Borring har ikke selv deltaget i Facebook-debatten, men han efterspørger ligesom sine partifæller, at sagen bliver undersøgt ordentligt af journalister, før den bringes som læserbrev i de lokale aviser. 

“Aviserne har bragt hendes læserbreve, men får ikke fulgt op på, om det er rigtigt eller forkert, det hun skriver. Men det får vi fulgt op på, kan jeg så sige. Jeg tror, Social- og Sundhedsudvalget følger op på det,” siger borgmester Nils Borring (S). 

Lyt til Favrskov har kontaktet Lokalavisen Favrskov. Her kan man godt se relevansen af at behandle debatten om Mette Nøhrs indlæg journalistisk, men indtil nu har man prioriteret sin tid anderledes.  

Politikerne savner faktatjek 

I den tidligere artikel ”Favrskov har tre journalister og en redaktør” har Lyt til Favrskov fortalt om det dalende antal journalister, der dækker kommunen til daglig, og hvordan det kan skade lokaldemokratiet. Favrskovs journalister siger selv, at de skal prioritere deres tid nøje for at komme rundt om hele kommunen. Én føler sig utilstrækkelig i sin dækning.  

Spørger man politikerne i Favrskov, savner de en journalistisk bearbejdning af politiske udmeldinger. Birgit Liin har som byrådsmedlem og borgmesterkandidat for Venstre erfaring med, at den mest effektive måde at komme ud med et budskab er ved at skrive et Facebook-opslag eller sende et debatindlæg ud til medierne. For Birgit Liin er det problematisk, at politikernes budskaber ikke bliver gået efter i sømmene.  

“Jeg tænker, at det virkelig har en demokratisk slagside, at vi bare får lov til at postulere alt mulig mellem himmel og jord uimodsagt,” siger Birgit Liin (V).  

Debatten er svær på Facebook 

Den udeblivende modererende funktion, som journalisterne kan have, lader det i sidste ende være op til politikerne selv at sætte niveauet for debatten. Når ingen journalister står for at belyse en sag fra begge sider og faktatjekke de påstande, der kommer. 

”Jeg synes, vi forsøger at være meget saglige og ordentlige i Venstre, men hvis man gerne ville lege Trump, så kunne man jo bare det. Der er ikke nogen til at stoppe en,” siger Birgit Liin (V). 

Borgmester i Favrskov Kommune, Nils Borring (S), har ikke stor fidus til de sociale medier som platform for den offentlige debat. Han oplever, at sagligheden kan gå tabt i debatten på Facebook, og at det ikke er det bedste sted som politiker at være i dialog med borgerne.  

”Jeg bruger ikke meget tid på de sociale medier. Jeg synes ikke, det er så skarpt, det der står. Det er meget enkeltmands-baseret. Selvfølgelig skal man lytte til befolkningen, men man skal ikke nødvendigvis lytte, til dem der råber højest,” siger Nils Borring (S). 

Har du input til nyhedsdækningen, så skriv en kommentar på Facebook, eller send en mail på emmor@dmjx.dk. 

Journalisterne i Favrskov skal prioritere deres tid nøje, og nogle føler sig utilstrækkelige når de skal dække kommunen. Samtidig viser ny rapport at den lokaljournalistiske dækning er svundet ind de sidste ti år både på landsplan og i Favrskov.

Af Emil Mortensen

Kortlægning I Favrskov Kommune er der tre fuldtidsansatte journalister plus en halv redaktørstilling, som til dagligt dækker kommunen med over 48.000 indbyggere. 

Den nye rapport ”Det sander til” viser, at kommuner som Favrskov kan risikere at ende som nyhedsørkener uden daglig journalistisk dækning. Tidligere lokalredaktør på Ærø og manden bag rapporten, Anders Østerby, siger til fagbladet journalisten, at der ikke er deciderede nyhedsørkener i Danmark endnu, men at vi kan være på vej derhen. 

Ser man på udviklingen i Favrskov Kommune, var der ifølge rapporten tre dagbladsredaktioner og to ugeaviser i 2010. I dag har både Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende lukket deres tidligere redaktioner i Hadsten. Midtjyllands Avis har stadig én journalist til at dække Favrskov. Af ugeblade er kun Lokalavisen Favrskov tilbage. 

Lokalavisen Favrskov har tilknyttet to af Favrskovs journalister og en redaktør som også udgiver Ugebladet Skanderborg. Hos Lokalavisen mener man, at ugebladet kommer godt rundt i kommunen.

”Vi skal vælge ud, hvad vi går ned i. Vi kan ikke grave dybt i alting, men vi vælger ting ud, som vi går videre med,” siger Christina Salling Johansen, journalist på Lokalavisen Favrskov. 

Desuden mener Christina, at de formår at få dækket den politiske del af Favrskov, selvom der også skal prioriteres her. 

Svært at nå det hele

Midtjyllands Avis har en énmandsredaktion til journalistisk at dække kommunen. Her er fokusset dog på Hammel og den vestlige del af kommunen. Det er Benedikte Clausen, som sidder ene kvinde, og det kræver hårde prioriteringer. Hun synes, at det er svært at nå rundt om det hele, og kan føle sig lidt utilstrækkelig i dækningen af området. 

”Det er svært at grave sig ned og undersøge noget i det daglige virke. Vi udkommer jo med avisen hver dag undtagen søndag, og det er mig, der producerer en side til Favrskov hver dag. Jeg skal levere indhold til læserne hver dag. Jeg kan jo ikke bare have fem blanke sider i avisen, hvor der står: ’Jeg arbejder på noget stort’, siger Benedikte Clausen. 

Skulle der en dag et tip til avisen om noget ”vanvittigt”, der skulle undersøges, mener Benedikte  at hun godt ville kunne undersøge det. Hun sidder i et mediehus med andre journalister fra Midtjyllands Avis, og hun er sikker på, at hendes redaktør ville afsætte ressourcer til det.

Manglende lokaljournalistik kan skade demokratiet

Ifølge Anders Østerby er lokaljournalistikken vigtig, fordi den fungerer som et spejl på, hvilket samfund man er den del af. Den skal klæde borgerne på til at kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag, og samtidig er lokaljournalistikken vigtig for sammenhængskraften og lokaldemokratiet. Uden den kan der komme en større afstand mellem borgere og politikere, fordi man ikke ved, hvad politikerne laver.

Den kontinuerlige lokale dækning er også vigtigt for at holde politikerne i ørene og stille de kritiske spørgsmål. 

”Som en amerikansk mediekommentator har sagt: ”Vi ved ikke, hvad vi ikke ved.” I dag kommer det frem, fordi vi har gode journalister med det kritiske blik og gode kontakter. Har man ikke længere det, er man ikke sikker på, at man fanger fx nepotisme eller korruption,” siger Anders Østerby. 

Hos Lyt til Favrskov vil vi gerne undersøge nyhedsdækningen i Favrskov Kommune nærmere. Hvad synes borgere og politikere om nyhedsdækningen i kommunen? 

Hvis du har input hertil, så skriv meget gerne til Facebooksiden ”Lyt til Favrskov” eller på mail emmor@dmjx.dk

For godt 130 år siden blev der opført en fattiggård i Søften. Her bor Kristiane Juul Makris i dag med sin familie. Hun henvendte sig til os for at høre historien bag den tidligere fattiggård 

Af Nicolai Jørgen Jørgensen og Emil Mortensen

Kristiane Juul Makris flyttede for et par år siden, sammen med sin familie ind i et hus midt i den østjyske by Søften, som hun er blevet fortalt, er en tidligere fattiggård. Hun henvendte sig til redaktionen på facebookgruppen “Du ved du er fra Søften”, nysgerrig på historien om fattiggården, og hvilken betydning, den har haft for byen. 

Opgav deres frihed for kost og logi 

Godt 100 år inden Kristiane Juul Makris flyttede ind på den nu nyrenoverede fattiggård i Søften, var livet på gården langt væk fra designerlamper og polerede trægulve. 

Fattiggården i Søften blev bygget i 1877 og husede lokalsamfundets svageste, som havde opgivet deres borgerlige rettigheder på bekostning af at få et dagligt måltid mad og et sted at sove. 

Deres daglige gøremål kunne bestå af alt fra arbejde på kornmarken til rengøring og madlavning i huset. Ud over det hårde daglige arbejde på gården, havde fattiglemmerne, som sagt, opgivet deres egen frihed. Det kommer til udtryk af erindringer fra husets protokol, som vi har fået udleveret af Hinnerup Egnsarkiv. I protokollen skriver den daværende forpagter i årene omkring 1877 følgende om en episode, der er opstået med en beboer på gården:

“Svensk Anders fik tilladelse til at gå til Grundlovsfesten og tog sig den frihed, at udeblive til den 6. Ved hans ankomst viste han sig uhøflig og nægtede at arbejde, for hvilket jeg indespærrede ham i 14 timer.”

Som fattiglem på gården skulle man indordne sig under de reglementer, forpagteren af gården havde. Gjorde man ikke dette, vankede der straf for sin ulydighed. Men noget tyder også på, at fattiglemmerne ikke altid var lige nemme at have kontrol over. I flere af beretningerne fra protokollen skriver forpagteren, at arbejderne ofte ikke kom tilbage til gården til aftalt tid, og at de tit var berusede, når de igen vendte tilbage. 

Brosten under gulvbrædderne 

Kristiane Juul Makris og hendes mand faldt for huset med de gamle bjælker og gesimsen udenfor, der skilte sig ud i forhold til mange 70’er villaer rundt om. 

Parret har foretaget en omfattende renovering af huset, hvor kun de gamle bjælker og ydermure står tilbage. I arbejdet med renoveringen viste der sig tydelige tegn på, at huset var af ældre dato.

“Vi har gravet gulve op, så man kunne se at der er brolagt underneden. Der er også brosten i hele vores indkørsel, ligesom i Aarhus gågade, “ siger Kristiane Juul Makris.

Ifølge Kristiane Juul Makris er hun ikke stødt på nogle tegn, der indikerede husets specifikke fortid som fattiggård. 

Fattiggårdene i Danmark

Den første fattiggård i Danmark blev bygget i det nordlige Slesvig i 1815, og den sidste fattiggård i Svendborg blev først taget ud af drift i 1974. I perioden på de godt 150 år, fungerede fattiggårdene som en arbejdsanstalt for dem, som ikke kunne forsørge sig selv. Ideen bag det var at rykke det stigende antal tiggere og fattige fra gaden og ud i arbejde. 

På fattiggården mistede man sine borgerlige rettigheder, såsom ejendomsret, stemmeret, værgeretten over ens børn, og retten til at gifte sig. Det var også meget normalt, at kvinder og mænd blev opdelt, så der ikke kom for mange personer på gårdene. Som betaling fik arbejderne på fattiggårdene i stedet mad hver dag, et sted at sove og tøj at gå i.

Flere af de samme love og regler gjaldt også på fattiggården i Søften. I 1871 flyttede svenske Johannes Johansson og Helena Magnusdotter ind på gården med deres to sønner. Den lille familie blev indsiddere, det vil sige, at de boede til leje i et værelse på gården. 

Ved ankomsten blev familiens sparsomme ejendele registeret i husets protokol: En gryde uden værdi, et stueur, en balje, et bord, en standkiste, 1 skab, 2 senge, 4 puder, 2 dyner, 2 dårlige frakker, 2 skjorter, 2 par benklæder, 2 par ubrugelige strømper, 2 undertrøjer, 1 halstørklæde og 2 hatte. Som 68-årig døde Johannes, slidt op af det hårde arbejde på gården.

Har du yderligere informationer om den tidligere fattiggård på Jupitervej 12, så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen på mailen emmor@dmjx.dk.