Hver tredje voksne dansker over seksten har, ifølge tal fra Danmarks Statistik i 2019, et frivilligt arbejde. Men hvad er drivkraften hos de frivillige, og hvad ligger til grund for, at danskerne giver deres arbejdskraft gratis væk i første omgang?
Af: Anne Frøkjær Dreier
Laura Auken, som er centerchef på Center for Frivilligt Socialt Arbejde, udtaler i artiklen Ny rapport: Frivilligheden trives i foreninger af Suzette Frovin, at der er tre motivations s’er, når det kommer til frivilligt arbejde. Det skal være sjovt, og der skal være en sag, man er sammen med nogle om. Hvis alle tre faktorer er til stede, så mener Laura Auken altså, at der er størst motivation hos danskerne til at lave frivilligt arbejde.
Marie-Cecilie Friis Broundal er daglig leder af FrivilligCenter Favrskov. Om frivilligt arbejde fortæller hun,
”Mange tror, at frivillighed handler om, at man er ude og gøre en forskel for andre, men faktisk gør man jo også en forskel for sig selv. I virkeligheden er det jo det meningsfulde, der driver os som mennesker. Man bliver glad af at hjælpe andre, og man bliver glad af de relationer, der opstår. Man skal ikke kimse af, hvor mange venskaber, der opstår i frivillige fællesskaber.”
Den måde at anskue frivillighed bakker Lars Skov Henriksen, der er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, op om. Han forklarer, at relativt få gør det udelukkende for andre, da frivillige også ofte selv får noget ud af det såsom fællesskab, relationer og en følelse af at gøre noget, der giver mening. Dog mener han, at mange frivillige går ud og siger, at de er frivillige, fordi de gerne vil gøre en forskel for andre, selvom det ofte ikke altid er den primære motivation. Han forklarer,
”Mange frivillige anskuer dét at gøre en forskel som drivkraften, fordi det er den mest legitime måde at anskue det på i samfundet.”
Udover at være daglig leder i FrivilligCenter Favrskov, så er Marie-Cecilie Friis Broundal også frivillig i en skraldecafé og i sin søns fodboldklub, hvor hun har rollen som træner på holdet. Noget hun synes føles virkelig meningsfuldt, og fortæller,
”Det giver mening, at jeg giver andre end min egen søn mulighed for at gå til fodbold. På den måde kan jeg hjælpe andre børn, hvis forældre ikke har tiden og overskuddet til at lære deres børn at spille fodbold.”
En rolle Marie-Cecilies forældre også havde i hendes fritidsliv, da hun var barn. Hendes familie har altid været meget engagerede indenfor frivillighed, hvorfor hun også mener, at lysten til frivillighed hos hende selv er opstået. Det tog for alvor fart, da hun flyttede hjemmefra og er siden blevet en fast del af hendes liv.
Bjarne Ibsen, som er professor ved Center for forskning i Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, fortæller, at de fleste ting, vi foretager os, er traditionsbestemte. Han uddyber,
”Mange frivillige vokser op med, at frivillighed er en vigtig ting i familien. Man har set værdien og vigtigheden af det, og derfor falder det meget naturligt for unge også at engagere sig i det, fordi de har oplevet det i deres opvækst.”
Han sammenligner det med æggejagt i påsken. En tradition der ofte har eksisteret i årtier i familien, som havde stor værdi for forældrene, da de var børn, og de viderefører derfor traditionen til deres egne børn.
De oplevelser, relationer og glæden ved at være frivillig tror og håber Marie-Cecilie også på at kunne give videre til sine børn.