En borger i lokalsamfundet i Fajstrup er forbavset over, hvordan det kan være, at et helt særligt hus på Viborgvej får lov at stå til.

Af Rebecca Plaetner og Rikke Kjær Poulsen  

Få hundrede meter fra det blå Fajstrup-skilt på Viborgvej står et energiforladt murstenshus lige ud til vejen. Det har været der siden 1927. Med mos på tagstenene og krakelerede, hvidmalede vinduer står det i dag og forfalder. Nok forsøger det ihærdigt at camouflere sig bag det voksende buskads, men dets stille eksistens har alligevel ført til undren.  

For hvad skal der egentlig til, for at landsbyen på omkring 50 huse i Favrskov Kommune kan slippe af med den sorte plet på skønheden? På opfordring af en borger bosat i området har vi sat os for at finde ud af det.  

Tilbage i 2020 søgte borgeren selv svar på sin undren og rettede derfor henvendelse til kommunen. Svaret var nedslående. Ejeren selv skal indgå en aftale med kommunen – frivilligt. Borgeren var slet ikke klar over, der var en ejer, eftersom huset har stået ubeboet i årevis. Derfor gik vi i gang med at finde frem til den ukendte ejer, og et svar på, hvad der mon venter det lille hus på Viborgvej i fremtiden.  

Generelt problem?  

Vi finder hurtigt frem til, at ejendommen, der for en periode var ejet af firmaet 100% Transport ApS, blev solgt til dets nuværende ejer i sommeren 2020 igennem Nybolig Tilst – Sabroe.  

Da vi undersøger nærmere, om det er en generel tendens i Favrskov Kommune, at visse huse står og forfalder, viser det sig i en rapport, udarbejdet af Michael Harboe Møller fra Boligøkonomisk Videncenter, at der i hele kommunen er 300 parcel- og stuehuse, der varigt står uden en helårsbeboer. Det kan lyde af mange, men svarer faktisk kun til 2% af alle kommunens boliger.  

Tallene skal dog ikke forstås sådan, at det er 300 forfaldne boliger, da der kan være forskel på, om de er forladte eller blot står tomme, men vedligeholdes, eller måske bruges som feriebolig. I andre kommuner er tallet helt op til en fjerdedel. Undersøgelsen er desuden baseret på årene 2015-2016, hvilket gør det nærliggende at se på, hvad der er sket på området sidenhen.  

Kommunen på sagen 

Igennem statens pulje for landsbyfornyelse kan kommunerne modtage støtte til f.eks. nedrivning af forfaldne huse. Disse midler har Favrskov Kommune modtaget, men i 2019 blev den statslige støtte skåret ned, med begrundelsen at Favrskov kommune ikke var den hårdest trængte på området. På et møde i Planudvalget 15. januar samme år, før midlerne blev beskåret, gav man grønt lys til nedrivning af hele 10 ejendomme, hvilket var usædvanligt mange, fortæller Erling Kvist Andersen, der er formand for Planudvalget.

Normalvis tager udvalget sig nemlig kun af disse sager 2-3 gange årligt. På trods af dette, kan Erling Kvist Andersen se nogle klare fordele i at komme af med de forfaldne bygninger. 

“Dét at få et meget grimt og nedslidt hus væk gør meget for landsbyernes image. Både for dem, der bor der, men også for eventuelt nye borgere, der kunne finde på at flytte dertil. Sådan ét hus kan jo skæmme temmelig meget,” forklarer han.  

Det er han ikke den eneste, der kan se fidusen i – også vores førnævnte borger mener, at det er kedeligt for området at have en ejendom, som med hendes egne ord mest af alt fremstår ruinøs. 

En ende på mysteriet 

Nu tilbage til huset på Viborgvej, der startede hele denne snak. Da vi kontakter den formodede ejer, svarer han hurtigt tilbage. Det er hans grund, men han kan ikke give et helt klart svar på, hvad der skal ske med den endnu. For borgeren, der tog kontakt, og resten af Fajstrup er der dog land i sigte. For selvom huset og de tilhørende 841 kvadratmeter har fået lov til at passe sig selv, så er overvejelserne i fuld gang.  

Som det ser ud nu gør ejeren sig følgende tre overvejelser om grundens fremtid:  

1. Renovering af det allerede eksisterende hus.  
2. Nedrivning af huset og efterfølgende salg af grunden.  
3. Nedrivning af huset og nybyg.  

Hvad venter han så på, spørger den utålmodige borger måske? Svaret er enkelt – og en anelse velkendt. Som med så meget andet her i verden, er det et spørgsmål om økonomi. Uanset hvilken løsning, der vælges, kræver det en vis mængde investering af tid og penge, og derfor granskes mulighederne til ende før en endelig beslutning træffes. Ejeren selv var ikke klar over, at der fandtes en nedrivningspulje, før vi gjorde ham opmærksom på dette.  

Tidshorisonten på handling forbliver uvis, men det efterlader os alligevel ved vejs ende i Viborgvejs-mysteriet. Nedrivning er på tale, og i Favrskov Kommune har man arbejdet på at forskønne landsbyer og landområderne ved at støtte nedrivning af lignende skønhedsfejl.

Færre vælger Favrskov som deres nye kommune, når de flytter fra større byer, på trods af gode billigere huse, grønne områder og gode transportmuligheder til jobs i storbyen.

Af Rebecca Plaetner og Rikke Kjær Poulsen 

Havde Favrskov Kommune en profil på en dating-app som Tinder, viser en række analyser af tal fra blandt andet Danmarks Statistik, at de fleste mulige nye tilflyttere swiper til venstre. Det har ingen interesse. 

Hvad skal der til for at opnå det famøse højre-swipe, og dermed en ny tilflytter til en af de mange byer, landsbyer eller landområder i Favrskov Kommune? Det kommer vi til. Men først, hvad er problemet egentlig?  

I dokumentet Tal og Tendenser, der er en samling af det data, som Favrskov Kommune har brugt til at understøtte den plan og bæredygtighedsstrategi, der kaldes Vækst i Favrskov, indleder man med to tendenser.  

Den første tendens, der beskrives, er at danskerne enten flytter mod de større byer eller fra landet til den nærmeste større by. Når unge, der netop er rejst mod de større byer, er færdige med deres uddannelser og begynder at stifte familie, tegner der sig en anden tendens af, at man rykker mod nabokommunerne for at få råd til flere og billigere kvadratmeter at boltre sig på. 

Med Favrskov Kommunes hovedby Hinnerup beliggende kun 15 minutter med tog fra Aarhus Hovedbanegård, og en kvadratmeterpris, der ifølge Boliga er 2,5 gange billigere i Favrskov end i Aarhus, kan det derfor undre nogen, at følgende er gældende:  

Favrskov er dén nabokommune til Aarhus med færrest tilflyttere, og næstflest fraflyttere.  

Forskellige tilgange 

I Middelfart Kommune er sagen dog en anden. De oplever en stor interesse og masser af nye tilflyttere hver måned. Derfor har vi undersøgt, hvad man gør anderledes her. Ved at sammenligne Middelfart med Favrskov, kan vi se at den gennemsnitlige kvadratmeterpris kun er 400 kr. dyrere end i Favrskov, og man kan komme til større byer som Odense og Kolding på en god halv time i bil.  

Allerede ved første glimt på henholdsvis Middelfart og Favrskovs hjemmesider for potentielle nye tilflyttere, får vi øje på den første forskel. Fra Middelfarts side flyttilmiddelfart.dk har man valgt at lægge nye byggegrunde, beliggenhed, børnepasning og jobmuligheder som de første informationer du får. De samme informationer kan man tilgå på flyttilfavrskov.dk, men det kræver at borgeren scroller rundt på siden. Først allernederst kan man komme i kontakt med dem, der er ansvarlige for salg af grunde.  

Vi har spurgt, hvad borgere i Favrskov Kommune ville sige, hvis de måtte komme med konstruktiv kritik eller input til kommunens arbejde med at tiltrække nye tilflyttere, der swiper til højre i stedet for til venstre.  

Den lækre placering, de fine huse til prisen, naturen og det fine foreningsliv får roser med på vejen, men stod det til dem, der besvarede vores spørgsmål, skal man fokusere på at skabe nye grunde og skabe flere daginstitutionspladser til børn. En borger ønsker desuden at fritidstilbud til børn bliver opdelt efter alder, så man hurtigtog nemmere kan se, hvilke muligheder der er.  

Et anderledes tiltag 

I Middelfart har man i stedet for at forsøge sig med kampagner for at tiltrække børnefamilier, valgt at lave en såkaldt tilflytterservice.  Her står bosætningskonsulenten, Anne Marie Klausen klar til at hjælpe eventuelle og nye tilflyttere.  

”Vi har valgt at sige, at vi har en dedikeret person – det er så mig – som står til rådighed. Også uden for almindelig arbejdstid. Så når folk har spørgsmål, er der en indgang til kommunen, hvor man hurtigt kan få svar eller blive guidet derhen, hvor man selv kan finde dem,” forklarer Anne Marie Klausen. 

Hun oplever generelt at rigtig mange gør brug af tilbuddet, både til de korte, praktiske og til de længerevarende spørgsmål, der kan opstå, når man skal flytte. Det vigtigste er at servicen afhænger af efterspørgslen, uanset om det er lejeboliger eller lokale netværk, man har behov for. 

Vi har forsøgt at komme i kontakt med en kommunikationsansvarlig fra Favrskov Kommune, der arbejder med til- og fraflytning, for at fremlægge ideen om at etablere en tilflytterservice, som man kan se Middelfart og blandt andet Bornholm, Sønderborg og Esbjerg har. Det er indtil videre ikke lykkedes, men artiklen vil blive opdateret med nye oplysninger, når det sker.